Læs tekst på tryk højt






Let og effektiv videnstilegnelse med ViTre

ViTex støtter dig i læsning af trykt tekst

Med ViTex er læsning af trykt tekst lige så let som at trykke på knappen på scanneren. Den scannede tekst vises på skærmen og ser ud som originalen. Du kan få læst teksten højt, mens du nemt kan følge med på skærmen. Oplæsningen følger teksten som den er opstillet, f.eks. i spalter, hvilket gør det let at læse svære dokumenter som arbejdstegninger og aviser.

Teksten kan læses i sin helhed, eller du kan bruge talen, når der er behov for den. Med musen kan man klikke på et enkelt ord og få det læst højt, eller man kan vælge at få hele sætninger, afsnit eller sider læst højt. ViTex kan indstilles til automatisk at begynde oplæsning når indscanningen er færdig. Når ViTex læser højt, markeres samtidig de enkelte ord. Oplæsningen kan efter behov justeres i hastighed, stemmeleje og ordpause.



ViTex benytter de samme syntetiske stemmer som ViTal. Derfor kan ViTex også læse højt på de fleste talte sprog.

Du kan nemt lave dine egne lydbøger med ViTex. Dermed kan du hurtigt få nyheder og ny viden mens du gør rent, slår græs eller i transporttiden.
På den måde kan du forberede dig til møder og opdatere dig fagligt. Du kan selvfølgelig også høre en spændende krimi eller andet.

ViTal læser elektronisk tekst højt og hjælper dig i læseprocessen
"ViTex læser trykt tekst højt."